Nyheder fra Langeland Kommunes Erhvervsservice
Se nyhedsbrevet i browser
 
Langeland Kommune

Turisme og fødevarer

 
VisitLangeland
Kære Turisme- og fødevareerhverv
 
Så er det blevet sommer i Danmark og sikke en sommer, der venter os her på Langeland og Strynø.
 
Der sker så mange gode ting på vores øer - mange nye tiltag, som kan og vil tiltrække flere og nye gæster. Spændende oplevelser, både kullinariske, overnatningsmæssige og ikke mindst kulturelle med fx en masse musik henover sommeren.
 
Lige op til sommerferien forventes det også, at vi kan åbne det nye besøgscenter med turistkontor, museumsbutik og udstlling i Østergade i Rudkøbing. Vi melder endelig åbningsdato ud snarest.
 
Nedenfor kan du se mere om:
 
SHORES-puljen
Der er mulighed for at søge midler til projekter, der understøtter en særlig stor og systematisk indsats, som synliggør kystens rekreative potentiale på Langeland og Strynø.
 
Langeland - sammen
Du kan stadig blive en del af den fælles brandingstrategi for Langeland og Strynø.
 
Fortæl dine gode historier
Hvordan kommer du ud over rampen med de gode historier fra din virksomhed - få tips og tricks.
 
Kyst- og turismestrategi
Lige nu er en ny kyst- og turismestrategi for Langeland Kommune i høring. Du har mulighed for at indsende høringssvar indtil d. 20. juni kl. 12. Se mere nedenfor.
 
Turistmaterialer til dine gæster
Du kan bestille og afhente turistmaterialer hos VisitLangeland. Se mere nedenfor.
 
 

SHORES puljen - søg midler

Langeland og Strynø har tilsammen 162 km kyststrækning. Strækningen har et kæmpe uudnyttet potentiale for rekreativ brug af kysten og vandet der omkranser Langeland og Strynø.

SHORES Langeland har som målsætning om at blive Øhavets hotspot for vandaktiviteter. En målsætning som blandt andet kan understøttes af events og aktiviteter.

SHORES puljen skal støtte projekter, der styrker de kvaliteter, der findes ved kysten. Der er i puljen afsat 100.000 kr. i 2023 til medfinansiering af sammenhængende og  kystspecifikke udviklingsprojekter. Der er ligeså afsat 100.000 kr. i 2024 og 2025.

For at komme i betragtning, skal projektet:
- realisere og udbygge de særegne potentialer, som vores kyst rummer, og skabe en positiv udvikling for både os der bor her, kommunens gæster og fremtidige tilflyttere.
- tænke og arbejde på tværs af egne og/eller lokalområder.
- have lokal opbakning – f.eks. i form af lokale samarbejder og borgerinddragelse.
Se mere om SHORES puljen og ansøg senest d. 12. juni
 
 

Langeland - sammen

Meld dig ind i foreningen Langeland Sammen og vær med til at bakke op om den fælles branding strategi for Langeland og Strynø.
 
Se den nye brandingfilm, som sætter ord på vores fælles kernefortælling:
 
Se mere om Langeland - sammen og meld dig ind
 
 

Fortæl dine gode historier

Få tips og tricks til hvordan du kan komme i medierne med en god historie - samt hvad du skal være opmærksom på.
 
To kommunikationskyndige fra Erhvervshus Fyn giver gode ideer til, hvordan du får fortalt dine gode historier.
Sådan kommer du i medierne - tips og tricks
Sådan kommer du i medierne - hør en podcast med tips
 
 

Kyst- og turismestrategi i høring

Langeland sammen
Udkast til en ny kyst- og turismestrategi er i høring frem til den 20. juni 2023 kl. 12.
 
Høringssvar kan sendes til erhverv.turisme@langelandkommune.dk
 
Høringssvar vil blive behandlet af Erhverv-, Kultur- og Turismeudvalget i august 2023.

Der afholdes borgermøde om strategien den 20. juni kl. 19-21.30 i Rådhussalen, 2. sal, Fredensvej 1 i Rudkøbing, hvor der også vil blive mulighed for, at bidrage med input.
 
Tilmelding til mødet kan ske til: erhverv.turisme@langelandkommune.dk 
Læs udkastet til Kyst- og turismestrategien her
 
 

Turistmaterialer til dine gæster

Kunstmagasinet
Hvis du har brug for turistmaterialer til dine gæster, kan du bestille materialer ved at kontakte VisitLangeland på enten: visit@langelandkommune.dk eller i telefontiden: Mandag - torsdag kl. 10-15, Fredag kl. 10 - 13 på tlf. +45 20 130 250

Herefter vil vi pakke materialerne til dig, så de kan afhentes på Rådhuset.
 
Fra uge 25 vil materialer kunne hentes det i det nye besøgscenter i Østergade 23 i Rudkøbing - men mere om dette vil følge senere.
 
Der vll desuden blive udarbejdet en bestillingsliste for nem bestilling.
 
 
Kontakt:
Erhverv, Kultur og Turisme - Jane Jegind - jamaje@langelandkommune.dk
 
Du har altid mulighed for at ændre instillinger for de interesseområder, du modtager nyt om:
Rediger dine interesseområder
Følg os på LinkedIn og Facebook 
Hold dig opdateret om nye tilbud eller spændende nyt fra Langeland Kommune:
 
  Link til Facebook-side   Link til LinkedIn-side  
Fotos i nyhedsbrev:
VisitLangeland, Langeland til os alle sammen, Mikkel Jézéquel