Nyheder fra Langeland Kommunes Erhvervsservice
Se nyhedsbrevet i browser
 
Langeland Kommune

Turisme og fødevarer

 
VisitLangeland
Kære Turisme- og fødevareerhverv
 
Håber I har haft en god sommer!
 
Husk at vi holder netværksmøde for jer på torsdag d. 24. august kl. 16.30-18.00 i Besøgscenter Langeland, Østergade 23 i Rudkøbing.
 
Tilmeld dig i dag på erhverv.turisme@langelandkommune.dk - se mere nedenfor.
 
Håber vi ses!
 
Åbningstider i Besøgscentret
Vi fortsætter med vores nuværende åbningstider i hele september måned. Find os i Østergade 23, Rudkøbing mandag-onsdag 10-15.30, torsdag kl. 11-17 og fredag 10-13.30. Her kan jeres gæster hente information om aktiviteter og oplevelser.
 
Andre spændende arrangementer
Der er i den kommende tid forskellige spændende erhvervsarrangementer til jer og mange tilbud til jeres gæster.
 
Du kan fx komme til workshop om Digital markedsføring med Ø-Værk eller få besøg af rejseholdet fra projektet Grøn velsmag - sund forretning, hvis du er fødevarevirksomhed.
 
Se de spændende erhvervsarrangementer her
Langeland rundt i kajak eller på SUP d. 9.-10. september: www.langeland.dk
Little Big Air d. 28.-29. september: www.langeland.dk/lba
Lys i Mørket 2023, d. 3. og 4. november: www.langeland.dk/lys
 
 

Netværksmøde NO 2 - turismeerhvervet

Mødet er for dig der arbejder med turisme – om det er oplevelser, overnatning, spisning, aktiviteter, events, kunst og kultur eller andet, hvor du er i kontakt med de mange gæster, der besøger vores øer.
 
Kom og mød dine kolleger og potentielle samarbejdspartnere.
 
Torsdag d. 24. august kl. 16.30-18.00 i Østergade 23, Besøgscentret i Rudkøbing.
 
Temaet på dette netværksmøde er efterårets store event; Lys i Mørket, som igen i år afholdes på Langeland og Strynø den første weekend i november. Kom og find ud af, hvordan du kan være med, mød potentielle samarbejdspartnere og vær med til at skabe en fantastisk weekend i efterårsmørket, så vi forhåbentlig igen kan tiltrække mange gæster til vores øer, når vi sammen tænder lys i mørket.
 
Vi har desuden sat efterårsferien på programmet for at få en snak om, hvordan vi alle kan bakke op om de gæster, der kommer til den tid.
 
Program for netværksmødet:
  • Velkommen og hvordan har jeres sommer været?
  • Lys i Mørket 2023: Hvornår, hvad, hvordan og hvorfor?
  • Efterårsferien - hvordan kan I bakke op?
  • Opsamling 
  • Netværk
Af hensyn til planlægning vil vi bede om tilmelding til erhverv.turisme@langelandkommune.dk senest d. 22.8.
 
Vi glæder os til at byde dig velkommen. Du må beregne, at det evt. bliver et stående møde alt efter, hvor mange vi bliver.
 
Netværk - til os alle sammen!
Se mere om netværksmødet
 
 

Ø-Værk : Workshop om Digital markedsføring

Ø-Værk
Ø-Værk arrangerer i efteråret et ÅBENT event, hvor de har inviteret Lise Halskov fra ONLINEHAJ til at komme og lave en workshop.
Lise Halskov vil give dig en introduktion til "Hvordan du fanger opmærksomheden hos dine digitale kunder - så du kan sælge mere".

MANDAG D. 13. NOVEMBER 2023 KL. 17.00 - 21.00
 
Der er 30 pladser til workshoppen, og prisen er 400 kr / person.
Ø-Værk tilbyder lækker lokalt produceret aftensmad, som kan tilkøbes på workshoppen.
Digital Markedsføring - tilmeld dig workshop
 
 

Grøn velsmag som sund forretning

Projektet Grøn velsmag som sund forretning er en håndsrækning til danske spisesteder, der ønsker hjælp, inspiration og vejledning til at udvikle nye, grønne spiseoplevelser. 

Rejseholdet har til formål at bakke op om det enkelte spisested og understøtte stedet med faglig sparring og inspiration til udvikling af flere grønne retter på menukortet, brug af lokale råvarer, ændret arbejdsgange, indretning og/eller markedsføring. 

Rejseholdet drives af Food Organisation of Denmark (FOOD) og består af en gruppe dygtige danske kokke samt kommunikations- og projektfaglige personer med indgående kendskab til restaurationsbranchen, den 
grønne agenda og fødevareindustrien.
 
Foruden udgifter til råvarer er forløbet gratis for deltagende spisesteder. Det eneste den enkelte virksomhed skal investere er tid og nysgerrighed. 

Se mere om Grøn velsmag som sund forretning
 
 
Kontakt:
Erhverv, Kultur og Turisme - Jane Jegind - jamaje@langelandkommune.dk
 
Du har altid mulighed for at ændre instillinger for de interesseområder, du modtager nyt om:
Rediger dine interesseområder
Følg os på LinkedIn og Facebook 
Hold dig opdateret om nye tilbud eller spændende nyt fra Langeland Kommune:
 
  Link til Facebook-side   Link til LinkedIn-side  
Fotos i nyhedsbrev:
VisitLangeland, Langeland til os alle sammen, Ø-Værk, Åbne døre