Nyheder fra Langeland Kommunes Erhvervsservice
Se nyhedsbrevet i browser
 
Langeland Kommune

Styrk din virksomhed med: Kvalificeret arbejdskraft og privat rådgivning

 
Kære erhvervsdrivende i Langeland Kommune
  
Du kan i dette nyhedsbrev læse meget mere om: 
  • Arbejdskraftudfordringer og potentialet i seniorressourcer
  • Digital omstilling og tilskud til privat rådgivning
  • ESG-rapportering og Scope 1,2,3
  • Netværksmøde for sommerhusejere og deltidslangelændere
 
 
 

Hvordan skaffer du arbejdskraft i fremtiden?

Deltag i møde den 3. april kl. 19:00-21:30 på Langeland Rådhus om, hvordan din virksomhed i fremtiden skaffer kvalificeret arbejdskraft.
 
Fremtiden byder på udfordringer med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, samtidig har vi en voksende gruppe af friske seniorer. På mødet sættes der fokus på hvilke redskaber, der helt eller delvist kan fastholde eller tiltrække seniorer som en øget del af den fremtidige arbejdsstyrke. Seniorkonsulenter på projekt Seniorklar Christian Dorow & Birgitte Rømer deltager med et oplæg og lægger op til en fælles debat. Et af temaerne vil være, hvordan får vi flere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og hvordan virksomheder kan indrette sig for at kunne skabe attraktive jobs til den gruppe medarbejdere i fremtiden.
 
Seniorklar er et fælles projekt, som Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, og den filantropiske forening, Østifterne, har sat i søen. Over fem år vil de investere tid og kræfter og 22,5 mio. kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe både virksomhederne og seniorerne til bæredygtige løsninger. Afsættet for deres arbejde er en allerede gennemført undersøgelse med 14.000 seniorers deltagelse. Undersøgelsen blev lanceret primo november bl.a. med beskæftigelsesministerens deltagelse.
 
Deres fokus er at skabe dialog og kulturforandringer, så vi som samfund, arbejdsgivere og seniorer ser på alder og tilbagetrækning med nye øjne og identificere fælles potentiale, udfordringer og løsninger.
 
Tilmelding til arrangementet kan ske til erhverv.turisme@langelandkommune.dk - tilmeldingsfrist 19. marts.
Læs mere om "Bliv seniorklar"
 
 

Søg tilskud til privat rådgivning om digitalisering

 
Søg op til 100.000 kr! 
Har du ambitioner om at gennemføre større systemintegration på tværs af forretningsområder, eller drømmer du om at anvende nye digitale teknologier? Så skal du være klar den 18. marts kl. 09:00, hvor SMV:Digital åbner en ny tilskudspulje. Dette tilskud er til dig, der allerede har digitaliseret flere funktioner i din virksomhed, og nu ønsker at gå i gang med et større projekt.
 
 
Læs mere om SMV tilskud
 
 
 

Få styr på klimaregnskabet

Fra 2024 bliver en række virksomheder omfattet af lovgivningen CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der stiller krav til bæredygtighedsrapportering. For de omfattede virksomheder stilles der bl.a. krav om, at virksomheden skal beskrive dens CO2e-udledninger inden for scope 1, 2 og 3, hvis virksomheden har vurderet, at dette er væsentligt, og ellers skal der redegøres hvorfor dette ikke er væsentligt.
 
Virksomhedsguiden.dk har skrevet en artikel der uddyber HVEM der er omfattet med en praktisk vejledning og gode eksempler. 
 
Læs artiklen her
 
 
 

Netværksmøde for sommerhusejere og deltidslangelændere

Har du husket at booke stand til Netværksmødet for sommerhusejere og deltidslangelændere? Prisen er 500 kr. for en stand på 2x2 meter. Netværksmødet er den 13. april kl. 10-14 på Ørstedskolen.
 
Kontakt erhverv.turisme@langelandkommune.dk for at høre mere.
 
 
 
Kontakt:
Erhverv, Kultur og Turisme - Jane Jegind - jamaje@langelandkommune.dk
 
Du har altid mulighed for at ændre instillinger for de interesseområder, du modtager nyt om:
Rediger dine interesseområder
Følg os på LinkedIn og Facebook 
Hold dig hele tiden opdateret om nye tilbud eller spændende nyt fra Langeland Kommune:
Følg Langeland Kommune på LinkedIn
Følg Langeland Kommune på Facebook