Nyheder fra Langeland Kommunes Erhvervsservice
Se nyhedsbrevet i browser
 
Langeland Kommune

Forårets fejringer: Ø-brødsferie & Geopark Dage

 
Kære erhvervsdrivende i Langeland Kommune
  
Foråret er over os! På Langeland og Strynø står programmet på ø-brødsferie og ikke mindst UNESCO-fejring i form af Geopark Dage. I er inviterert til at være en del af de unikke forårsfejringer.
 
 
 

Ø-brødsferie på danske øer

I samarbejde med Læsø, Samsø og Ærø vil vi i år forsøge at lancere et nyt koncept med fokus på lokalt bagværk og lokale traditioner. Fraværet af Store Bededag vil medføre mindre omsætning til øernes aktører og derfor ses et stort potentiale i at udvikle og markedsføre en såkaldt "frivillig miniferie" med fokus på egnsspecifikt bagværk.  
 
Ø-brødsferie afholdes i år fra torsdag den 25. april til søndag den 28. april.  
Forslag til aktiviteter:
  • Foredrag om lokalt bagværk, surdej mm.
  • Salg af hveder, egnsspecifikt bagværk, kaffe mm.
  • Bagningskurser, evt målrettet børnefamilier, dekorer kager, hveder mm.
  • Sanketur, lav bagværk over bål
  • Morgenbollefest, fællesspisning, musik, kaffe, hygge
  • Fokus på lokale råvarer og fødevarerproducenter
  • Del opskrifter og bagetips
Hvis I holder åbent 25-28 april, håber vi meget I vil deltage med et arrangement.
Kontakt endelig Mads Hansen på +4520478483 eller mazaha@langelandkommune.dk, hvis der er behov for sparring omkring Ø-brødsferie.
 
 

Husk at tilmeld jeres arrangement til Geopark Dage

GEOPARK DAGE bliver afholdt i anledning af Geopark Det Sydfynske Øhavs  UNESCO-udpegning som UNESCO Global Geopark. Dette betyder, at Sydfyn og Øhavet for alvor er kommet på verdenskortet og at geoparken er en del af et globalt netværk.

Over fire dage vil de fire sydfynske kommuner, som udgør geoparken, summe af aktiviteter med fokus på geologi, natur, kultur, friluftsliv, gastronomi og fællesskab. Det hele handler om at fejre vores fantastiske område – og det er en fejring, som vi skaber sammen!

 
Tilmeld dit arrangement
 
 
 

Få motion, cykelglæde og fællesskab, når Langeland er med i VI CYKLER TIL ARBEJDE i maj

Vi opfordrer alle langelandske virksomheder til at bakke op om dette fine initiativ. Så spred indbydelsen og tilmeld et eller flere hold.
 
Har du/I spørgsmål må I gerne kontakte Thomas Buhl, Klimakoordinator, Langeland kommune på thob@langelandkommune.dk.
 
Læs mere
 
 
 

Workshop: Sådan styrker du gæsternes oplevelse af dine bæredygtige tiltag

Hvad kan du forvente:

  • Indblik i adfærdspsykologi: Lær om de bias og barrierer, der påvirker opfattelsen og implementeringen af bæredygtige tiltag.
  • Interaktiv øvelse: Anvend adfærdsgreb på dine egne cases og arbejd konkret med at skabe bæredygtige forandringer.
  • Netværk: Mød ligesindede og udveksl erfaringer og idéer.
Sted: Haarby
Dato: 23/4 (Tilmeldingsfrist 19/4)
 
For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Destination Fyn v/Mark Hauge Østergaard, mhoe@destinationfyn.dk / 2051 2728. 
 
Tilmeld dig her
 
Kontakt:
Erhverv, Kultur og Turisme - Jane Jegind - jamaje@langelandkommune.dk
 
Du har altid mulighed for at ændre instillinger for de interesseområder, du modtager nyt om:
Rediger dine interesseområder
Følg os på LinkedIn og Facebook 
Hold dig hele tiden opdateret om nye tilbud eller spændende nyt fra Langeland Kommune:
Følg Langeland Kommune på LinkedIn
Følg Langeland Kommune på Facebook