Nyheder fra Langeland Kommunes Erhvervsservice
Se nyhedsbrevet i browser
 
Langeland Kommune

Styrk din virksomhed med ny viden og muligheder

 
Kære erhvervsdrivende i Langeland Kommune

Vi håber, I nyder forårets komme og er klar til at dykke ned i spændende muligheder for at styrke jeres virksomhed. I dette nyhedsbrev præsenterer vi en række emner, der er relevante for jer:

  • Find din fremtidige arbejdskraft blandt seniorer
  • Ny tilskudsordning til gavn for miljøet
  • Ophavsret og fotomateriale
  • Iværksætterforløb på Fremtidsfabrikken
 
 

Find din fremtidige arbejdskraft bland seniorer – gratis jobopslag

En række seniorer går og gerne vil have beskæftigelse på flere eller få timer, hvis bare vi rækker ud til dem. Seniorer er oftest god stabil arbejdskraft, men livserfaring og overblik, som vi måske ikke altid tænker på, når vi søger nye medarbejdere eller vikarer. Nu har du muligheden for at række ud til dem via to seniorjob databaser og det er ganske gratis – så benyt dig af muligheden og find din næste medarbejdere via en af de to jobdatabaser:  
 
Senior Erhverv Sydfyn, er et netværk for seniorer (+50), der gerne vil være en del af arbejdsmarkedet. Senior Erhverv ligger inde med en CV-database på seniorer, som søger job og som virksomheder har mulighed for at tilgå på deres hjemmeside. Der kan også lægges jobopslag op via:   
 
www.seniorerhverv.org
 
Der er også mulighed for at lægge jobopslag ind i den landsdækkende SeniorJob-database – det er gratis i hele 2024.  Jobopslagene kan lægges ind via: 
 
www.seniorjob.dk
 

Ny tilskudsordning giver tilskud til at udtage landbrugsarealer til gavn for miljø, natur og klima

Hvis du går med tanker om at udtage landbrugsarealer fra driften, så natur og miljø kan få bedre plads, kan du til efteråret søge tilskud fra ordningen permanent ekstensivering. Her kan du søge en engangsudbetaling for at udtage dine landbrugsarealer. Det udtagne areal må ikke omlægges, gødskes eller sprøjtes.  
 
Du kan til efteråret søge ordningen permanent ekstensivering til arealer, som du gerne vil udtage fra driften. Det kan f.eks. være marker, der ligger langt fra gården, eller som tit bliver oversvømmet eller af andre årsager er vanskelige at dyrke. Det kan også være arealer, som du ønsker at bruge til naturformål. Samlet set vil udtagningen af landbrugsarealerne være en gevinst for natur, miljø og klima.
 
Bemærk, at ordningen afventer EU-Kommissionens endelige godkendelse.
 
 
 
Læs mere om tilskudet
 
 

Ophavsret på billeder og video

Foto: ELS Production
Sørg altid for at have styr på rettighederne på det billed- og videomateriale du anvender i din markedsføring på din hjemmeside, sociale medier, printmateriale mv. Det er ikke tilladt at finde et tilfældigt billede på eksempelvis Google og viderebringe dette uden at have rettighed til at bruge billedet.
 
Du skal altid sørge for at have styr på ophavsret og kreditering fra fotografen, samt samtykke fra eventuelle personer der medvirker.  
 
VisitLangeland har et stort udvalg af billeder og video, som udelukkende må benyttes til markedsføring og promovering af Langeland, Strynø og Siø som feriedestination, mod kreditering af fotografens navn og VisitLangeland. Materialet må ikke bruges kommercielt på produkter der sælges med henblik på fortjeneste eksempelvis plakater, nøgleringe, postkort m.v. Se VisitLangeland Media Center
 
 

Forskellige iværksætterforløb på Fremtidsfabrikken

Idé workshop
(Afklaring: Tror jeg nok på min idé? Er det nu jeg skal være iværksætter?).
To aftener og en hel dag. Pris 1.500,- Start 21. maj Tilmelding her: https://svendborg.nemtilmeld.dk/245/
 
Markedsføring på Sydfynsk
(korte oplæg eller lidt længere workshops med fokus på markedsføring).
1½-3½ time. Pris 100-200,- Næste gang 13. juni - om digital markedsføring Tilmelding her: https://svendborg.nemtilmeld.dk/248/   
 
Vores fælles Iværksætter Grundkursus
(Det praktiske & formelle man skal have styr på, for at det ikke går galt i opstarten).
Fem aftener. Pris 650,- Kommer igen i slutningen af august. Forhåndstilmelding her: https://svendborg.nemtilmeld.dk/244/  
 
Iværk opstartsforløb
(Den store pakke: Hvordan opbygger du en god forretning? - til dem der faktisk er klar til at gå i gang).
Elleve halve dage fordelt over tre og en halv måned. Pris 7.500,- Næste gang til oktober. Forhåndstilmelding her: https://svendborg.nemtilmeld.dk/246/
 
Ivækst iværksætterfællesskab
(Til dem der er godt i gang - men savner et rum til at få fokus på udvikling sammen med andre iværksættere).
To gange om måneden. Pris 2.500,- for et halvt år. Åbent for nye medlemmer 6. juni - gratis Tilmelding her: https://svendborg.nemtilmeld.dk/206/
Kontakt:
Erhverv, Kultur og Turisme - Jane Jegind - jamaje@langelandkommune.dk
 
Du har altid mulighed for at ændre instillinger for de interesseområder, du modtager nyt om:
Rediger dine interesseområder
Følg os på LinkedIn og Facebook 
Hold dig hele tiden opdateret om nye tilbud eller spændende nyt fra Langeland Kommune:
Følg Langeland Kommune på LinkedIn
Følg Langeland Kommune på Facebook