Nyheder fra Langeland Kommunes Erhvervsservice
Se nyhedsbrevet i browser
 
Langeland Kommune

Muligheder for iværksættere efteråret 2024

 
Foto: Mette Johnsen
Kære kunstner i Langeland Kommune
 
Vi håber, at sommeren har været god ved jer alle, og at I er klar til en spændende efterårssæson med masser af nye muligheder. I dette nyhedsbrev har vi samlet en række tilbud: 
 
  • Iværsætter Danmark kursus til kunstnere og kreative iværksættere
  • ESG (Environmental, Social and Governance) Netværksmøde 
 
 

ESG Netværksmøde den 9. september

Destination Fyn afholder under overskriften "Hvorfor skal jeg i gang med ESG?"-møde mandag den 9. september kl. 16-18 hos Risbjerg Installation og Service, Ellehaven 4, 5900 Rudkøbing. 
 
Dagsordenen sætter fokus på, hvordan du konkret kommer i gang med at dokumentere din virksomheds forbrug og indsats. Der vil også være fokus på, hvorfor det er en god ide - også hvis kunderne ikke lige efterspørger det lige nu. 
 
Simon Risbjerg ejer af Risbjerg Installation og Service vil fortælle om, hvordan de laver klimaregnskab og hvordan det efterhånden er blevet en fast del af virksomhedens drift. Langelands erhvervs-, kultur- og turismechef Jane Marie Jegind fortæller om ESG i et langelandsk perspektiv. Under netværksfaciliteringen præsenterer forreningsudviklere fra Erhvervshus Fyn den opdaterede ESG Skabelon fra Erhvervsstyrelsen.  
 
Læs mere om kurset og tilmeld dig
 
 

Iværksætteri for kunstnere og kreative

Få modet, strategien og værktøjerne til at skabe et økonomisk bæredygtigt og meningsfyldt arbejdsliv som kunstner og kreativ - som chef for dit kreative virke. På workshopforløbet får du redskaber til at øge bevidstheden om dét at have en kunstnerisk virksomhed, så du kan slippe kreativiteten endnu mere løs. 

Workshopforløbet er for iværksættere inden for de kunstneriske fag, kunsthåndværkere og kulturskabere, som ønsker at opbygge en levevej med afsæt i deres kreative virke.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, gratis at deltage. 

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende: 

Du arbejder med kunsterisk og kreativ skaben som iværksætter eller solo-selvstændig. Du kan fx være billedkunstner, forfatter, fotograf, skuespiller, designer eller kunsthåndværker. Du ønsker konkrete og værdifulde værktøjer til at udvikle din virksomhed uden at gå på kompromis med dine kunstneriske ambitioner. 

På workshopforløbet får du kompetencerne til at drive en forretning, hvor dine kunsnteriske ambitioner og økonomiske behov understøtter hinanden. Vi giver dig et overblik, der er i øjenhøjde med dine ressourcer, ambitioner og passion – et overblik du kan handle på. På forløbet arbejder vi med: 

  • Forretningsmodeller og strategier for en økonomisk bæredygtig forretning, der er tilpasset kunst- og kultursektoren. 
  • Værdiskabelse og prissætning af kunst og kreative ydelser. 
  • Netværk, salg og strategier for at opsøge og indgå partnerskaber. 

Efter workshopforløbet har du fået viden om, hvordan du kan skabe en økonomisk bæredygtig forretning, som sikrer den fortsatte udvikling af dit kunstneriske arbejde.

Det praktiske

Kurset forløber over 3 kursusgange, én i henholdsvis Rudkøbing (20/9), Odense (4/10) og Svendborg(25/10). 

Underviseren er Signe Sylvester stiftede i 2018 Den Kreative Forretning for at hjælpe flere kunstnere og kreative med at skabe et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv. Signe har stor indsigt i både de kulturelle, økonomiske og personlige aspekter af det kunstneriske arbejde.

 

Læs mere om kurset og tilmeld dig
Find alle IVDK kurser her
 
Kontakt:
Erhverv, Kultur og Turisme - Jane Jegind - jamaje@langelandkommune.dk
 
Du har altid mulighed for at ændre instillinger for de interesseområder, du modtager nyt om:
 
Rediger dine interesseområder
Følg os på LinkedIn og Facebook 
Hold dig hele tiden opdateret om nye tilbud eller spændende nyt fra Langeland Kommune:
Følg Langeland Kommune på LinkedIn
Følg Langeland Kommune på Facebook